First Level Supporter for IBG

Får du energi af at hjælpe mennesker, så læs nærmere her. First Level Support er de første vores kunder henvender sig til, hvis de har brug for hjælp til at bruge vores system.

Company logo of IBG
Apply now

Kunderne sætter pris på hurtige svar og gode opklarende spørgsmål, som sikrer et godt udgangspunkt for at hjælpe dem videre i hverdagen. Kom og gør en forskel for vores kunder sammen med gode kolleger.

Denne rolle kræver evne til at kunne tale og skrive med vores kunder, så de bliver hjulpet videre i deres hverdag. Her lægges særlig vægt på at kunne kommunikere på tysk. I 2023 gik vi i produktion med en stor tysk selvejende institution, der hjælper mennesker med særlige sociale behov. De har brug for let og kompetent hjælp fra os. Planen, er at flere tyske kunder kommer til i 2024.

Rollen har også brug for en person med systematisk fremgangsmåde for at hjælpe med Quality Assurance (QA). Det er afgørende med test af nye digitale løsninger og løbende forbedringer inden frigivelse til kunder. En person med erfaring med QA og viljen til at lære det specifikke arbejde hos IBG er derfor essentiel.


Om dig

Du har erfaring med arbejde i en supportorganisation som sætter kunden i fokus. Erfaring med systematisk at teste og kvalitetssikre software er en stor fordel, men ellers klædes du på til opgaven. Vores tyske kunder sætte stor pris på, at du taler og skriver tysk. Du skal være åben for at arbejde med digital teknologi.

IBG teamet lægger vægt på, at du:

  • Får energi af at hjælpe mennesker - særligt kunder, men også gerne kolleger og partnere
  • Er systematisk i din arbejdsmåde - det er vigtigt for support samt test og kvalitetssikring
  • Er erfaren i at hjælpe kunder med digitale løsninger
  • Taler og skriver tysk

Om os

Interaktive løsninger med et menneskeligt sigte. IBG - interaktiv Borgerguide leverer digitale løsninger som SaaS og er specialiseret i at udvikle teknologi, der forbedrer livskvalitet og selvhjulpenhed for mennesker med funktionsnedsættelser.  Vores tilgang har udgangspunktet i mennesket, og vores løsninger er tilgængelige, inkluderende og intuitive.

IBG tilbyder software, som mange kunder opfatter som kritisk infrastruktur inden for socialområdet og i samarbejdet mellem borgere og deres kommune. For at fastholde det tillidsforhold med kunderne er det vigtigt, at de får kompetent og hurtig hjælp, når de henvender sig på telefon eller online. IBG teamet er i dag seks personer, der målrettet arbejder med kunder på kundeholdet. Dertil har vi endnu flere interne kolleger, der hjælper os med at udvikle, vedligeholde og forbedre vores system. Det samlede system består af Software-as-a-Service og tilpasset hardware i form af Wallbox, som er store digitale skærme som fremmer fællesskab mellem mennesker.

IBG er en del af Evryone gruppen, som også understøtter fællesskaber med Wicomico og Hubart.

Ansættelsesvilkår

  • Ansættelsesvilkår følger Funktionærloven
  • Stillingen ønskes besat den 1. marts 2024
  • Ansættelsessted er IBG ProReact ApS, Carl Jacobsens Vej 16, Opg. 6, 3. sal, 2500 Valby

Kontakt os gerne for at høre nærmere

  • Teamlead Support Maria Pedersen, 21 99 09 55
  • Kommerciel Direktør Christian Graversen, 21 28 84 19

Ansøgningsfrist torsdag den 25. januar 2024 med løbende samtaler.

Ⓒ 2022 Evryone ApS